S.P. Jensen A/S - For en grøn omstilling!
S.P. Jensen A/S - For en grøn omstilling!
Specialer:
TV-inspektion
Lækagesporing
Forsikringsskader
Asbesthåndtering
pOm S.P. Jensen A/S
Job
Ansvarlighed
Partnere
Bliv klogere på…
Du er her Forside Nyheder Adoptionsklasse på besøg igen

Adoptionsklasse på besøg igen

– Håndværk og matematik i hænderne

Aktuelt fra S.P. Jensen A/S

Nyhed

Vi har tidligere fortalt om, at S.P. Jensen A/S har indgået et adoptionssamarbejde med en skoleklasse fra Svenstrup Skole gennem partnerskabsinitiativet Din Fremtid. Målet er at give børn og unge et indblik i arbejdslivet og bygge bro mellem skole og praksis.

Siden det første besøg er tiden gået – og 5.B er nu blevet til 6.B. For nylig havde vi glæden af endnu engang at byde klassen velkommen hos os til en ny dag med læring, nysgerrighed og praktisk håndværk.

Denne gang stod dagen i tømrer– og murerfagenes tegn, og eleverne fik et spændende indblik i de to håndværksfag. Gennem introduktion til materialer, opmåling og praktisk udførelse oplevede klassen, hvordan matematik kan bruges i praksis gennem en kreativ opgave med klinker, opmåling og håndværk – præcis som man arbejder med det i en rigtig håndværksopgave.

Adoptionsklasse på besøg igen: Håndværk og matematik i hænderne

Matematik på en ny måde

Eleverne blev delt op i hold á 4–5 personer og fik en opgave, hvor de selv skulle designe en lille plade med klinker og kantlister.

Opgaven bestod blandt andet i at:

  • vælge klinker og materialer
  • tegne og beregne mål
  • få bundplader skåret i værkstedet
  • montere lister og klinker
  • fuge og færdiggøre deres egne små projekter.

På den måde fik eleverne et indblik i, hvordan faglighed og matematiske beregninger bliver brugt i praksis i det daglige håndværk.

Dygtige fagfolk guidede eleverne

Eleverne blev hjulpet godt på vej af vores dygtige kollegaer:

  • Tømrer Thomas Lyngvig Nielsen
  • Murer Tommy Madsen
  • Murerlærling Oscar Falk Rytz

HR organisations- og udviklingskonsulent Sanne Daugaard stod for den indledende del med materialevalg, tegning og opmåling og var med gennem hele dagen.

Flotte resultater til udstilling på skolens bibliotek

Efter arbejdet skulle pladerne tørre i to dage, hvorefter Sanne afleverede dem på Svenstrup Skole. Her står de nu til udstilling på biblioteket som et flot synligt resultat af elevernes indsats.

Godt arbejde!
S.P. Jensens adoptionsklasse 6.B fra Svenstrup Skole

Vi bygger bro mellem skole og virkelighed

Hos S.P. Jensen A/S er vi stolte af at kunne give børn og unge et indblik i håndværksfagene og vise, hvordan teori fra skolebænken kan blive til virkelighed med hænderne. Vi glæder os allerede til næste besøg af vores adoptionsklasse!

Få et gratis tilbud!

Kontakt os gerne - vi er klar til at hjælpe dig.

Vores erfarne medarbejdere er altid klar til at vejlede og rådgive dig, så kontakt os gerne allerede i dag, hvis du har brug for hjælp. Vi giver altid gerne et gratis, uforpligtende tilbud.

Felter markeret med * er obligatoriske.

10 + 12 =