VVS-autoriseret service til private samt erhverv
I Svenstrup J nær Støvring, Nørresundby og Aalborg finder du S.P. Jensen A/S. Vi er specialister inden for VVS og VVS-blikkenslagerarbejde og tilbyder en bred vifte af tjenester til både private og erhverv i hele Nordjylland.
Uanset om det drejer sig om kloak, varme, fjernvarme eller andre VVS-opgaver, står vi klar til at hjælpe. En af vores kernekompetencer er lækagesporing. Ved lækager i rørsystemer og i forbindelse med installeret sanitet kan det være vanskeligt at afgøre, hvor lækagen er, og hvor skaden stammer fra. Vores erfarne eksperter kan med avanceret udstyr identificere og reparere lækager i blandt andet vand-, varme- og afløbssystemer. Vi tilbyder også generelle VVS-opgaver, herunder reparation, renovering og opsætning af diverse anlæg, bryggers, badeværelse og køkken.
Vi udfører også arbejde inden for centralvarme, gulvvarme, varmevekslere, pillefyr samt solvarme, hvor vi leverer effektive og pålidelige løsninger. Desuden har vi omfattende erfaring med energioptimering af varmeanlæg. Vi har fokus på miljøvenlige VVS-løsninger, der både kan bidrage til energibesparelse og reduktion af vandforbrug.
Vi kan hjælpe med stort set alle VVS-opgaver indenfor nybygning, tilbygning og ombygning. Vores omfattende service dækker alt lige fra installation af stikledninger til montering af blandingsbatterier og ventilationssystemer. Desuden har vi stor erfaring med installation af vandmålere, der kan give en præcis måling af vandforbrug. Herudover er vi specialister i håndtering af forsikringsskader og kan yde den nødvendige rådgivning og assistance, når uheldet er ude.
Vi står klar til at hjælpe dig med VVS-opgaver
Kontakt os på telefon 98 38 14 66 eller e-mail: spjensen@spjensen.dk for at få et uforpligtende tilbud eller yderligere information.