Beregner med VVS-baggrund
– vi søger en ny beregner kollega
Job hos S.P. Jensen A/S
Vil du være med til at sikre solide og konkurrencedygtige tilbud, der skaber grundlaget for vellykkede projekter? Har du en VVS-faglig baggrund og erfaring med kalkulation? Så er det måske dig, vi søger som beregner.
Om stillingen:
Som beregner er din vigtigste opgave at udarbejde nøjagtige og konkurrencedygtige tilbud baseret på tekniske vurderinger og kundens behov. Du er med til at sikre et stærkt grundlag for den efterfølgende planlægning og udførelse, og fungerer som bindeled mellem kundens ønsker, vores faglige kunnen og det færdige projekt. Du får en central rolle i tilbudsfasen og arbejder tæt sammen med både byggeledere og planlæggere.
S.P. Jensen A/S tilbyder håndværkerservices inden for kloak, VVS, murer, tømrer, elektriker og maler i Aalborg og resten af Nordjylland. Vi er specialister i forsikringsskader, TV-inspektion, lækagesporing og asbesthåndtering.
Dine primære opgaver
- Udarbejde tilbud i kalkulationssystemer (EG Sigma)
- Sikre at alle relevante punkter i procesbeskrivelsen for beregning følges
- Følge op med kunder omkring afklaring og eventuel tilpasning af tilbud
- Koordinere med planlægger ved overdragelse af accepterede tilbud
- Tilrette tilbud ved ændringer og sikre korrekt slutopgørelse
- Bidrage til løbende optimering af interne kalkulationsmetoder og processer.
Hvad vi lægger vægt på
Vi forestiller os, at du:
Har fagligt fundament i VVS
- Uddannet VVS’er, VVS-installatør, maskinmester eller tilsvarende
- Har erfaring med kalkulation og tilbudsudarbejdelse
- Har solid byggeteknisk forståelse og indsigt i materialevalg og udførelsesmetoder
- Kan læse og forstå tegninger, beskrivelser og billedmateriale
- Har gode IT-kompetencer og erfaring med Office-pakken og evt. ERP-systemer
- Har forståelse for forsikringsbetingelser og skadesbehandling (en fordel).
Arbejder struktureret og selvstændigt
- Har en metodisk og struktureret tilgang til opgaver
- Er analytisk og detaljeorienteret
- Tager ansvar for egne opgaver og overholder deadlines
- Kommunikerer klart og samarbejder godt på tværs af faggrupper.
Sådan måler vi succes
I rollen som beregner vil succes blandt andet være kendetegnet ved:- Præcise og konkurrencedygtige tilbud afleveret til tiden
- Minimal økonomisk afvigelse mellem tilbud og endelig projektøkonomi
- Positiv feedback fra både kunder og interne samarbejdspartnere
- Effektiv overlevering til planlægning og udførelse
- Aktiv deltagelse i optimering af kalkulationsmetoder og interne processer.
Vi tilbyder
- En central og ansvarsfuld rolle i en fagligt stærk organisation
- Tæt samarbejde med engagerede kolleger
- Et selvstændigt ansvar i en virksomhed med korte beslutningsveje og høj grad af tillid.
Lyder det som dig?
Send os din ansøgning på job@spjensen.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!Hvem er vi
Vores mission er at gøre det nemt, trygt, professionelt og ansvarligt. Vi leverer professionelle løsninger inden for kloak- og VVS-service samt murer-, el-, tømrer- og malerarbejde. Vi er specialister i forsikringsskader og samarbejder med alle forsikringsselskaber i Danmark. I dag har vi omkring 140 dygtige og veluddannede medarbejdere, som er i stand til at løse enhver opgave inden for nævnte områder. Vi er ISO certificeret indenfor ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø).