Kloakrenovering i Aalborg ZOO
– skånsom løsning med strømpeforing under girafanlægget
Aktuelt fra S.P. Jensen A/S
Når kloaksystemer skal renoveres i følsomme omgivelser, stiller det ekstra høje krav til både metode og udførelse. Det var netop tilfældet ved en nyligt afsluttet kloakrenovering i Aalborg ZOO, hvor S.P. Jensen Relining ApS med hjælp fra entreprenør- og kloakafdelingen i S.P. Jensen A/S har renoveret kloakrør under girafanlægget.
S.P. Jensen Relining ApS en del af S.P. Jensen Gruppen sammen med S.P. Jensen A/S, BHS Glas ApS og Brandsikring Nord A/S.
Skånsom renovering med strømpeforing
For at undgå opgravning af hele girafhuset blev der valgt en opgravningsfri løsning med strømpeforing – også kaldet relining. Metoden muliggør renovering af kloakrøret indefra og bevarer dermed både overflader og omgivelser intakte.
S.P. Jensen Relining ApS arbejder med den nyeste teknologi inden for strømpeforing, og kan hermed både hurtigt, fleksibelt og miljøvenligt hjælpe med at forlænge levetiden på rørene med helt op til 50 år.
Du kan læse mere om metoden med strømpeforing af kloak og rørledninger her >>
Typiske kloakskader og konsekvenser
Ældre kloakrør kan med tiden blive utætte eller beskadigede som følge af f.eks. slid, sætninger eller rødder fra træer og planter. Hvis skaderne ikke udbedres i tide, kan det føre til indtrængning af vand i ejendomme, driftsproblemer i kloakken og i værste fald omfattende opgravningsarbejde – noget, der i dette tilfælde ville have haft store konsekvenser for både anlæg og dyrehold.
Grundig forberedelse med spuling og TV-inspektion
Inden selve renoveringen blev kloakrøret først renset ved højtryksspuling, så aflejringer og snavs blev fjernet. Herefter udførte vi en TV-inspektion, som gav os et præcist overblik over rørets tilstand og omfanget af skaderne.
På baggrund af TV-inspektionen kunne S.P. Jensen Relining ApS herefter udføre strømpeforingen målrettet og effektivt – uden unødige indgreb.
Flere fordele ved opgravningsfri renovering
Strømpeforing er en effektiv løsning, når kloakken skal renoveres med minimal gene for omgivelserne. Metoden er særligt velegnet i områder, hvor adgangsforholdene er vanskelige, eller hvor opgravning er uønsket – som her i den zoologiske have, men også ved andre typer institutioner eller i tætbebyggede og bynære områder.
Én samarbejdspartner – fra inspektion til færdig løsning
Hos S.P. Jensen A/S tilbyder vi alle former for kloakservice samlet ét sted – fra spuling og TV-inspektion til strømpeforing og komplet kloakrenovering. Det giver vores kunder en effektiv proces, høj kvalitet og én fast samarbejdspartner hele vejen.
Vi har stor erfaring med komplekse kloakopgaver for både private, erhverv og offentlige institutioner – herunder også projekter, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed, drift og omgivelser.
Kontakt os i dag
Har du mistanke om problemer i kloakken – eller ønsker du en skånsom og fremtidssikret renovering? Kontakt S.P. Jensen A/S for professionel rådgivning og kloakservice – vi står også klar med døgnservice, hvis behovet opstår.
Få et gratis tilbud!
Kontakt os gerne - vi er klar til at hjælpe dig.
Vores erfarne medarbejdere er altid klar til at vejlede og rådgive dig, så kontakt os gerne allerede i dag, hvis du har brug for hjælp. Vi giver altid gerne et gratis, uforpligtende tilbud.
Felter markeret med * er obligatoriske.
