Separatkloakering
Fremtidssikring af din ejendom
– det er os med de grønne kloakbiler!
Separatkloakering er en vigtig investering, der sikrer din ejendom mod oversvømmelser og overbelastning af kloaksystemet. Ved at adskille regnvand og spildevand reduceres risikoen for kloakproblemer, samtidig med at du bidrager til en mere effektiv og bæredygtig håndtering af vandressourcerne.

Hvorfor separatkloakerer vi i Danmark?

På grund af klimaforandringer og de jævnlige skybrud i Danmark sker der en hyppigere overbelastning af vores kloaknet, end det er bygget til at kunne håndtere. Overbelastning af kloakkerne kan blandt andet resultere i kloakvand både indenfor og omkring din private bolig.
Regnvand og spildevand skilles ad
Mange ældre ejendomme har fælleskloakering, hvor regnvand og spildevand ledes i samme rør. Dette kan medføre problemer ved kraftig regn, hvor kloakkerne overbelastes, hvilket kan føre til tilbageslag og oversvømmelser på din grund eller i din kælder. Det er både en rigtig træls oplevelse -og det koster både boligejerne og forsikringsselskaberne mange penge.
I mange kommuner er det således de senere år blevet påkrævet, at man får udført kloakseparering, så kloaknettet belastes så lidt som muligt. Ved at etablere separatkloakering får regnvandet nemlig sin egen afledning, ofte til en lokal regnvandsledning eller en faskine, mens spildevandet fortsat ledes til renseanlægget.
Fordele ved separatkloakering
Mindre risiko for oversvømmelser: Undgå kloakvand i kælderen ved skybrud.
Økonomiske besparelser: Lavere afledningsafgift for regnvand i nogle kommuner.
Bedre beskyttelse af miljøet: Mindre belastning af kloaknettet og renseanlæggene.
Øget ejendomsværdi: Fremtidssikring og overholdelse af lovkrav kan øge værdien af din bolig.
Hvad koster separatkloakering?
Prisen på separatkloakering afhænger af flere faktorer, herunder ejendommens størrelse, eksisterende kloaksystem og de specifikke krav i din kommune.
Omkostningerne kan variere, men mange kommuner tilbyder tilskudsordninger eller økonomisk støtte til separatkloakering. Derudover kan en reduktion i afledningsafgifter på sigt medvirke til at opveje investeringen.
Vi anbefaler altid en individuel vurdering for at få et præcist overslag over prisen for din ejendom.
Professionel rådgivning og udførelse
Hos S.P. JensenA/S har vi stor erfaring med separatkloakering for private husstande. Vi står for hele processen – fra myndighedsgodkendelser til udførelse af arbejdet. Vores autoriserede kloakmestre sikrer, at projektet lever op til gældende lovgivning og de højeste kvalitetsstandarder.

Kloak ekspert med fokus på grøn omstilling
S.P. Jensen A/S er en erfaren og pålidelig samarbejdspartner inden for kloakarbejde og kloakservice. Vi har stor ekspertise i både nyetablering og renovering af kloaksystemer, og vi arbejder altid med fokus på kvalitet, holdbarhed og bæredygtighed. Vi anvender miljøvenlige metoder og løsninger, der reducerer belastningen på klimaet og sikrer en mere bæredygtig håndtering af regn- og spildevand.
Vores mål er at tilbyde løsninger, der ikke kun gavner din ejendom, men også bidrager til en grønnere fremtid.
Som autoriseret kloakmestervirksomhed er vi certificeret til at udføre alle former for kloakarbejde i henhold til gældende lovgivning og myndighedskrav. Denne autorisation er din garanti for, at arbejdet udføres korrekt, sikkert og med høj faglig standard. Det betyder også, at vi kan rådgive dig om den bedste løsning for din ejendom, så du er sikret en langsigtet og holdbar investering.
Skal du have separatkloakering?
I flere kommuner er separatkloakering et lovkrav, som husejere skal efterleve inden for en given tidsfrist. Det kan derfor være en god idé at få undersøgt din ejendoms kloakforhold i god tid. Vi tilbyder rådgivning og inspektion af din nuværende kloak samt en skræddersyet løsning til din bolig.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få en professionel vurdering af din ejendom: